ideliste til 3-7 årige børn i køkkenet

Ideliste til kokkebørn 3-­7 år

Kan selv, vil selv, og er stor nok til det meste... Få en superhjælper i køkkenet!  

Se alle produkter til 3-7 årige i køkkenet her: https://kitchen4kids.dk/boern-3-7-aar-produkter-156/

Få gode ideer til hvad I kan sammen i køkkenet Print listen ud og hæng den op i køkkenet, så er man som 5 årig aldrig arbejdsløs ;-)

Ideliste til initiativrige køkkenbørn  

Kokkeriet

  • Med den rigtige børnekniv kan selv mindre børn uden risko for at skære sig ­ skære frugt, ost, æg, grøntsager (gulerødder, tomater, agurker, peberfrugter osv. og hårde frugter som fx æbler).
    Er du en modig forælder, og er det et stort køkkenbarn, kan I bruge de skarpe køkkenknive med ekstra sikkerhed, som er lavet til mindre hænder. De er skarpe og kan godt skære hvad som helst ­ så det er altid sammen med en voksen de skal bruges.
  • Rive på rivejern – man river altid nedad fx en gulerod halvt, vender den og river resten. På den måde, kommer fingrene ikke for tæt på skærene.
  • Pille æg
  • Klippe krydderurter fx. karse og purløg
  • Hakke persille med en persillehakker
  • Piske med en hjulpisker
  • Forme bøffer og frikadeller
  • Rense fisk (skære bugen op, tage indmad ud, tage skæller af med en kniv)
  • Rense kyllinger, kalkun, ænder (tage indmad ud)
  • Fylde and, kalkun eller kylling med fx. svesker, æbler, urter osv.
  • Vende kød og fisk i rasp eller mel
  • Marinere kød. Hæld kød og marinade op i en pose, lad køkkenbarnet "masssere" posen, så marinaden blandes med kødet.

Bageriet

  • Måle deciliter og veje gram af (store køkkenbørn kan selv læse tal på vægten)
  • Ælte dej
  • Forme brød og boller
  • Udstikke kager (lav fx bogstaver og tal)
  • Pensle brød
  • Slå æg ud i en kop
  • Smøre bageformen med fedtstof
  • Pynte kager

Køkkenmaskiner

  • Se køkkenmaskiner røre/piske/blende osv. ­ Se med øjnene, ikke med fingrene! Hold fingrene væk fra roterende del fx kroge, pisker, skæreblad etc. Lad aldrig børn være alene med maskiner, der er tilsluttet strøm. Tag altid stik ud af stikkontakten til køkkenmaskiner. 

    Køkkenbørn kan med voksnes hjælp  trykke på knappen, holde pisker, blender etc. På den måde finder køkkenbarnet ud af, hvad maskiner kan, og får respekt for dem. 

Køkkenopgaver ­ 

  • Udover selve madlavningen, kan initiativrige køkkenbørn: planlægge hvad I skal lave af mad, brød eller kager
  • Lave madplaner 
  • Lave indkøbsliste
  • Købe ind
  • Bære varer ind og lægge dem på plads
  • Dække bord
  • Tage redskaber frem
  • Tage af bordet
  • Skylle redskaber og tallerkener af
  • Hjælpe med opvasken
  • Tørre bordet af
  • Feje gulv
  • Tørre køkkenlåger af med en klud
  • Gøre køleskabet rent
  • Gå ud med skraldespanden

 
Tid og sted, tal og bogstaver 

Tid

Større Køkkenbørn begynder ved 5 årsalderen at få fornemmelsen for tid og sted, tal og bogstaver. 
Når hun synes I skal lave alle retterne i kogebøgerne. Bekræft hende i stedet for den lange søforklaring om, at I ikke kan lave det idag..., så aftal hvornår I kan lave det. Tidsfornemmelsen er begyndt ­ og det at glæde sig til en maddag på lørdag, får en helt særlig betydning. 

Lad køkkenbarnet sætte æggeuret eller klokken og holde øje med tiden

Læse

  • Man behøver ikke kunne læse... Spørg det initiativrige køkkenbarn, hvad hun synes ser lækkert ud? Hvad hun ikke kan li´, hvad I skal lave af mad? Giv hende en fornemmelse af dig ­ giv også udtryk for hvad du du kan li´/ikke li´. Sundt eller usundt? Bliv i og nyd hendes begejstring over kogebøgerne ­ også når det er usunde kager.
  • Brug bogstavs­ og taludstikkere ­ og lav de sjoveste madder eller kager Køkkenbørn, der kan tal, kan stille ovnen på x antal grader
  • Brug kogebogen eller opskriften aktivt, også selv om køkkenbarnet ikke kan læse. Peg og fortæl hvor I er kommet til.
  • Lad kogebøgerne være indenfor rækkevidde ­ her kan der drømmes om fantastiske middagsretter og vilde kager.


Sammenhænge

Børn forstår fra denne alder, at der er sammenhænge og f.eks. at der findes andre lande

  • Fortæl hvor retten kommer fra i landet  eller i verden Fortæl hvor maden kommer fra (hvad der er gris og hvad der er ko osv.)
  • Fortæl hvordan mad bliver til (bonden høster korn fra marken, kornet males til mel osv.)

Sans

  • Brug sanserne  føl, duft, smag, se, lyt... Alle sanser kommer i spil, når I laver mad ­ brug det ­ Det er lærerigt for jer begge. Vi voksne øger vores nærvær, når vi koncentrerer os om at sanse. Og vi er bestemt ikke færdige med at lære.

Køkkenleg for de mindste køkkenbørn

  • Stil gerne legetøjskomfuret i køkkenet, hvis det er muligt. Lad dem lege med og efterligne dig. 
Populær
Populær
Populær