Kender du farvetricket?

Brug farvetricket og få spil og energi i maden

Sådan kan du bruge farverne
Nogen (af de madkloge) mener, at vi skal lave regnbuens farver og spise frugt og grønt fra alle farver hver dag, så bliver vi sundere.

En anden siger – altid noget
gult, noget rødt og noget grønt skærper appetitten.

Nogen spiser helst deres yndlingsfarver. Nogen elsker det mørke og nogen det lyse.

Uanset om man tror på det ene eller det andet, er der nemlig  noget særligt i disse "farve-tros-retninger"… Nemlig troen på, at farver gør noget positivt ved vores mad.

De her grøntsagsmuffins havde farverne gul, brun, grøn og rød


For sjov fjernede jeg nogle farver....



Når den røde farve mangler, er der knap så meget spil i de muffins, altså farver der kontraster, gør en forskel.

Det skærper vores appetit og får os til at spise mere varieret.
Muffinopskriften finder du i øvrigt her - super til madpakken!



Giv øjnene noget at lege med
Få 2-3 farver ind i børnenes mad og i madpakken, så skaber du noget for øjnene at lege med, og sætter gang i appetitten.

Børn kan nogen gange godt lide, at alt skal ligge separat fra hinanden. Så skær i stedet et stykke agurk eller læg rød peber ved siden af maden og ikke ovenpå.

I perioder med yndlingsfarver, så brug yndlingsfarven på maden. Se ideer nedenfor.

Ideliste til farver i maden

Her en ideliste; men ikke en facitliste på farver i maden.

Grøn: Agurk Bønner, ærter salat, squash, broccoli, grøn peber, purløg, pesto, spinat

Rød: Tomat, granatæble, æbler, vandmelon, radisser, rød peber, jordbær, hindbær, kirsebær, spegepølse, ketchup, pesto, kødpålæg

Gul/orange: Gulerod, gul peber, majs, kartofler, ananas, citron, appelsin, mandarin, banan, æg, hummus

Hvid: Blomkål, løg, banan, champignon, hvide bønner, pærer, majroe, æg


Blå og lilla: Blåbær, solbær, aubergine, druer, rødbede, brombær, blommer, sorte bønner, figner

Brun: Brød, nødder, pølser, leverpostej, auberginepure, frikadelle, fiskefilet

Farver på kager og søde sager

Er du til farvede kager så pynt dem med masser af frugt eller tjek lige denne her Picassokage, som Anja vores praktikant har givet os opskriften på. Opskriften finder du her

  

Med farverige tanker

Kitchen4kids

PS. Ideer til børn i køkkenet?

Børn i køkkenet er Kitchen4kids - Få masser af ideer til hvad børn kan og hvornår de kan det. Få ideer til madpakken og hent skønne opskrifter til både det sunde og knap så sunde her