At smelte og temperere chokolade

Vil du lave blank sprød chokolade med knæk, som de kan det i Den Store Bagedyst? Så følg denne her metode.

Man kan smelte chokolade i dampbad eller microovn eller en chokoladesmelter. Sidste to er bedst, fordi damp fra vandbad kan ødelægge din chokolade. Men microen kan også drille, hvis man ikke ved hvordan man gør…

Tempereret chokolade temperaturer

Smeltet chokolade, der skal blive blank og give et knæk, når man spiser den, skal have følgende temperatur (brug derfor et termometer)
Husk din chokolade må ikke blive varmere end 50 grader undervejs og din chokolade skal ende med at have denne temperatur:

  • Mørk chokolade temperering 30-32 grader
  • Lys chokolade temperering 28-32 grader
  • Hvid chokolade temperering 27-31 grader

Når chokoladen har den rigtige temperatur, så kan den bruges til at lave chokolade figurer, overtræk, pynt osv.

Du kan evt. teste med en dråbe chokolade på en tallerken, den skal  stivne og blive blank ved den rigtige temperatur

Hvordan man smelter chokolade i microovn

  1. Bræk chokoladen i små stykker og læg det i din skål eller chokoladekoppen

    (brug en skål af tynd plast eller silikone – helst ikke tyk plast eller porcelæn, da det holder for godt på varmen)

  2. Sæt varmen på din micro til effekt mellem
    (microovne er meget forskellige og forskellige watt gør det svært at lave en universalopskrift, men vi prøver alligevel

  3. Hæld chokoladen (ca. 100-200 g) i skålen, og sæt den i mikrobølgeovnen ved lav eller mellem effekt
  4. Tænd for microovnen i 20 sekunder. Tag chokoladen  ud og rør rundt i den
  5. Giv den 10 sekunder mere. Tag den ud, og rør igen
  6. Gentag med 10 sekunder mere, rør og evt. en gang til, indtil chokoladen er halvt smeltet
  7. Når det er halvt smeltet, skal du give 3-5 sekunder ad gangen. Rør for hver gang indtil du mangler at få smeltet 1/3
    Når der kun mangler at blive smeltet en tredjedel, så skal du røre i den indtil de sidste stykker er smeltet af den øvrige smeltede chokolade
  8. Brug nu et termometer, så du kan måle temperaturen (se oversigt ovenfor)

    Hvis chokoladen er blevet for varm så rør i den, tilsæt evt. lidt ekstra chokolade, og blive ved at røre, til det er smeltet og temperaturen er faldet

Skal man ikke dele chokoladen i to dele og kun smelte den ene?

Det kan man også. Det er blot en anden metode. Så skal du i stedet smelte 2/3 dele af chokoladen

  1. Sæt 2/3 af din chokolade i microovnen ved mellem effekt i 20 sekunder, som ovenfor, og rør for hver gang, men fortsæt til chokoladen er 45-48 grader
  2. Så tager du chokoladen ud og hælder halvdelen af den ikke smeltede chokolade i, som så vil smelte i den chokolade du har varmet
  3. Tag temperaturen
  4. Hvis den fortsat er for varm, hælder du mere ikke-smeltet chokolade i, rører den ud og fortsætter indtil chokoladens temperatur er faldet til den temperatur du vil have den til

Skal tempereret chokolade på køl?

Når du har pyntet eller overtrukket med din tempererede chokolade, skal den stå køligt f.eks. i bryggers, udestue eller i køleskabet

(dog max 10 min i køleskabet, da der ellers dannes kondens på chokoladen) 

  • Lykkepose DRENG
  • Lykkepose PIGE
69,00
DKK
Populær
Populær
  • Rød
  • Lime
-25%
186,75
249,00
Du sparer: 62,25
DKK
Populær
Populær
Populær
Populær
Populær
Populær
Populær