Øllebrød

Øllebrød kan varieres i et utal af kombinationer og er genialt, fordi det kan bruges til alle måltider.
En mættende morgenmad, et lækkert mellemmåltid, der tager den søde trang eller en nem aftensmad.

Her får du ideer at gøre din øllebrød lækker og spændende!

Opskrift på øllebrød - Basis grød

(uden øl - erstat vand med øl, hvis du vil have ølsmagen med - alkohol fordamper ved kogning)


Du skal bruge

  • 350 g rugbrød (Du kan bruge rugbrød uden kerner, for en grød med fin konsistens, eller rugbrød med kerner for en mere rustik grød)
  • 5 dl vand.
  • 50 g sukker
  • Mælk (kan udelades)
  • Piskefløde (kan udelades)

Sådan gør du

  1. Brødet smuldres
    (opblød evt. brødet natten over i vandet, så er det nemt at koge op)

  2. Kog vand, brød og sukker i en gryde under omrøring
    Hæld mere vand i hvis du syntes din grød skal være tyndere
    Skru ned, når grøden koger, ellers "sprutter" den

  3. Blend evt din grød med en stavblender, for en finere og mere cremet konsistens

  4. Server evt. med mælk og flødeskum

Forslag til variationer af din øllebrød

Morgenmads grød

Spis grøden med lidt mælk og pynt med tørret eller frisk frugt. Evt tørret banan, tranebær, ananas m.m. eller friske jordbær, blåbær, banan,mango, æble mm. Pynt f.eks. med hakkede hasselnødder.

Øllebrød snackgrød

Server øllebrød som mellemmåltid eller dessert. Tilsæt 1-2 tsk vanljesukker eller 1 tsk vaniljepulver eller kornene fra en halv vanijie stang i grøden. Pynt med let pisket flødeskum, hakkede nødder og hakket mørk chokolade.

Jule øllebrød 

Tilsæt saften fra 1 appelsin og 2 spsk kanel i grøden. Pynt grøden med fløde, hakkede mandler, lidt appelsinskal og kanelsukker.

Tip

Frys din basis grød ned i små portioner. Så kan du altid tage en portion nem mad op. varmes i microovn eller optøet i en gryde.